Formidling
Jeg har arbejdet som formidler i mere end halvdelen af mit liv. De sjoveste og vigtigste projekter kan du læse mere om her.
Som arkæolog ved jeg godt, hvorfor vores fag er vigtigt. Det er der nok mange andre mennesker, der ikke er helt overbeviste eller bevidste om. Derfor er det heldigt, at formidling er en af de fem søjler i museumsverdenen. Vi må ikke bare sidde og ruge på vores fund men skal formidle dem.
Jo flere mennesker vi får delt det gode budskab med, des bedre er det. Vores job er at tage vare på den fælles kulturarv. Vores pligt og fremmeste opgave er at gøre arkæologi og vores forskningsresultater tilgængelige og især relevante for så mange som muligt. Det kan man gøre på mange forskellige måder.
Gåden om Odin
Jeg har haft fornøjelsen af at deltage i Gåden om Odin, hvor jeg tager den utroligt dygtige vært, Cecilie Nielsen, med en tur på Svendborg Museums magasin. Her viser jeg nogle enestående genstande fra Gudme-Lundeborg-området frem.
En af de bedste ting ved tv-serien er, at selv min søn synes den er spændende. Det får mig til at tro, at rigtig mange mennesker får øjnene op for de skjulte fortællinger fra oldtiden, der ligger i jorden under vores fødder. Det kan jeg kun være stolt af at være en del af.
Guld og Kaos
Sammen med min fantastiske (nu tidligere) kollega Charlotta Lindblom fra Vejlemuseerne trådte jeg mine barneskridt med opbygning af en særudstilling på Kulturmuseet i Vejle. Vi kaldte udstillingen Guld og Kaos – til vor tid endes.
Udgangspunktet for udstillingen var en guldskat fra Hjarnø, og vores mål med udstillingen var at kombinere arkæologiske vidnesbyrd, en fantastisk guldskat, naturvidenskab og gamle nordiske myter i et spændende narrativ om en kaotisk del af jernalderens Danmark.
Hjarnøskatten blev deponeret i første tredjedel af 500-tallet samtidig med en række andre guldskatte. Måske skyldtes de mange guldofringer en desperat befolkning udsat for voldsomme klimatiske udfordringer? En serie voldsomme vulkanudbrud – det første i 536 e.Kr. – skabte en nedkøling af jorden. Kuldeperioden kalder vi den lille senatikke istid, og den varede ved helt til midten af 600-tallet. Det var en periode med et kaotisk mørke, sult, kulde, fejlslagne afgrøder, øget dødelighed og til sidst den justinianske pest.
Med vulkanudbruddene fulgte en flere kolde og mørke somre, og netop flere år uden sommer er en fortælling, som vi også kender fra den nordiske mytologi. Her er Fimbulvinteren med de tre vintre uden sommer imellem forvarslet for Ragnarok og dermed jordens undergang.
Rent arkæologisk er 500-tallet en meget spændende periode at arbejde med, fordi vi har svært ved at finde tilstrækkeligt med spor efter bebyggelse og gravpladser. Hvor blev de mange mennesker af?
Som udgravningen af den store jernalderlandsby ved Jelling viser, så er der også et brud i denne landsby i første tredjedel af 500-tallet.
Målet med Guld & Kaos var at give et arkæologisk bud på en fortolkning af hvorfor så meget guld endte i jorden i netop 500-tallet. Mange videnskabelige tilgange er blevet brugt til at skabe et nærværende og samlet narrativ om en befolkning i krise. Måske kan vi endda i dag lære noget af de kollektive ofringer for det fælles bedste?
Pigen fra Egtved
Jeg er vokset op tæt på Egtved og Egtvedpigens gravhøj. Derfor føltes det helt naturligt og nærmest oplagt at blive projektleder for formidlingen af Egtvedpigens verden. I 2021 fejrede vi 100-årsjubilæet for fundet af Egtvedpigen med en særudstilling på Kulturmuseet i Vejle.
Udstillingen blev kaldt Pigen fra Egtved, og målet med den var både at fortælle historien om Egtvedpigen og sætte hende i perspektiv til vores egen verden. Egtvedpigen spiller en særlig rolle for danskerne – både i lokalområdet og i hele landet. I de senere år har en langvarig diskussion af Egtvedpigens oprindelsessted fyldt meget både i medierne og i den akademiske verden.
En væsentlig del af særudstillingen var et samarbejde med den lokale børnehave i Egtved. Børnene var med til at lave udstillingen, og de blev små ambassadører for Egtvedpigen i deres lokalområde. Jeg er sikker på at vi skabte varige minder hos dem, og det er netop det, jeg ønsker at gøre med min arkæologiske formidling.
Til udstillingen var der mange elementer skabt til børn. Formidling til børn er meget vigtigt for mig, for vi har et ansvar for at inddrage børnene med deres naturlige nysgerrighed, så der bliver ved med at være brugere til vores museer.
Perry Stenbäck satte musik og tekst til Egtvedpigens sang efter jeg havde fortalt vidt og bredt om Egtvedpigen. Den kan jeg virkelig anbefale at gå ind og lytte til.
Marie Paugan skabte et enestående undervisningsmateriale, som stadig ligger gratis tilgængeligt. Det kan jeg også varmt anbefale at finde frem.
Illustrationer
En gang imellem har jeg tid til at sidde og tegne oldtidens fund og gengive billedsproget. Det holder jeg meget af, og jeg har lavet illustrationer til de to særudstillinger på Vejlemuseerne.
Du kan se nogle af mine illustrationer på min Instagram.
Arkæologi på Svendborg Museum på sociale medier
Jeg formidlede jobbet som leder af den arkæologiske afdeling på Svendborg Museum. Vi havde profiler på både Facebook og Instagram. Her delte vi ud af vores dagligdag som arkæologer i det arkæologiske smørhul, som Svendborg Kommune udgør. Det mest populære opslag handlede desværre ikke om arkæologi, men en ostemad med nutella. Nogle gange er det svært at kontrollere sociale mediers algoritmer og rækkevidde.
Vi havde også som den første danske arkæologiske afdeling kastet os over formidling på Tiktok. Det var sjovt og enormt lærerigt set med et formidlingsperspektiv.
Efter Center for Cybersikkerhed sendte nye advarsler ud om brugen af Tiktok i begyndelsen af 2022 valgte jeg at fjerne Tiktok fra min arbejdstelefon. Flere og flere gjorde det samme. Ser man bort fra sikkerhedstruslerne, er Tiktok en kreativ platform, hvor det er muligt at nå mange mennesker med nogle anderledes formidlingsgreb. Desværre lever vi i en tid, hvor vi ikke kan ignorere sikkerhedstrusler.
Jeg har skrevet en artikel om vores formidling på Tiktok, der udkom i sommernummeret af Magasinet Museum. Artiklen skulle egentlig handle om alle fordelene med at formidle på Tiktok. I stedet blev det til en mindeartikel. Den er endnu ikke udgivet frit tilgængeligt i deres arkiv, men når den gør, vil jeg dele et link.
Den Sorte Boks
På Svendborg Museum havde jeg mange dygtige kollegaer. En af dem har udtænkt det helt fantastiske koncept med en mobil udstillingscontainer, der rykker rundt med skiftende udstillinger i Svendborg Kommune.
Sidste år lavede vi en udstilling med titlen Fra Thor til Skt. Olav. Containeren blev rykket til Vindeby Havn, og jeg havde den store fornøjelse at lokke en af Danmarks dygtigste børnebogsforfattere, Josefine Ottesen, til at åbne udstillingen. Det var en fantastisk dag med en masse mennesker og en skøn forfatter.
Nisserne fra Ravningbroen
En julekalender i 24 afsnit er uden tvivl et af de vildere formidlingsprojekter, som jeg har været med til. Det stod hurtigt klar at min kollega og jeg ikke egnede os som skuespillere. Til gengæld var vi ret gode til at formidle om vores fag.
Kort fortalt begynder julekalenderen med et ret unikt fund – et nisseskelet fundet i den lille bæk ved Ravningbroen. Derfra tager julekalenderen fart og bliver brugt som et medie til at formidle arkæologi, Harald Blåtand, jul, mytologi og selvfølgelig museer. Hvis du ikke kender julekalenderen, så er det min anbefaling at gå ind og se den her.