Arkæologiens Glemte Mødre

En genderarkæologisk undersøgelse af kvinder i dansk arkæologi fra 1800-2025

Mænd grundlagde dansk arkæologi i 1800-tallet. Vi arkæologer kalder dem Arkæologiens Fædre, og deres narrativer om Danmarks Oldtid er stadig definerende for de tolkninger, som vi præsenterer i dag, men hvor er kvinderne henne? Hvad er deres bidrag til Danmarks Oldtid? Kvinderne er kun sjældent repræsenteret, og derfor vil vi grave os ned i litteratur, arkiver og aviser på jagt efter Arkæologiens Glemte Mødre (AGM). Vi vil revolutionere arkæologifaget med følgende hovedspørgsmål:

• Hvor og hvornår kan vi dokumentere spor efter AGM?

• Hvilken betydning har kvinders tilstedeværelse/fravær i dansk arkæologi 1800-2025?

• Hvordan kan genderarkæologisk forskning i AGM skabe værdi i vores eget samfund ved at kaste lys på en ny, kønnet kulturhistorisk kontekst til at forstå og udfordre kønnet identitet og kønshistorie i et titusindårigt perspektiv.

Projektgruppe

AGM udføres udelukkende af kvinder, fordi vi vil undersøge, om kvinder fortæller en anden arkæologihistorie end mænd og i øvrigt demonstrere kvinders betydning i faget. Projektet er tværinstitutionelt og udføres af forskere ved Museum Horsens, NTNU, Trondheim, Vejlemuseerne og Det Danske Institut i Rom. Projektet ledes af genderarkæolog og ph.d. i forhistorisk arkæologi Katrine Balsgaard Juul (Museum Horsens), og arbejdsgruppen består af professor emerita Lise Bender Jørgensen (NTNU, Trondheim), arkæolog Signe Helles Olesen (Museum Horsens), museumsinspektør Charlotta Lindblom (Vejlemuseerne) og ph.d. i klassisk arkæologi Nikoline Sauer (University of Cambridge/Det Danske Institut i Rom).

Museum Horsens er vært for projektet og varetager følgende roller:

Projektejer: Museumschef Carsten Merrald Sørensen.

Administrativ projektchef: Afdelingsleder, Arkæologisk Afdeling Lone Seeberg.

Projektleder/PI: Katrine Balsgaard Juul.

Formål

AGM er ambitiøst og banebrydende, når vi revolutionerer dansk arkæologi ved at udforske og sætte spot på kvinders glemte historie og deres bidrag til faget fra det tidlige 1800-tal til i dag. Der mangler et forskningsprojekt om kvinde(for)historie, så vi kan stå mål med den arkæologiske forskning i vores nabolande og det moderne historiefag, der i stigende grad fokuserer på den glemte kvinde- og kønshistorie. Projektets forskningsspørgsmål er udgangspunkt for en ny kvindehistorisk arkæologisyntese. Den er med til at markere, at det i 2025 er 150 år siden, at kvinder fik adgang til universitetet i Danmark.

Dansk arkæologi har et strukturelt problem, hvis kvinders bidrag er blevet glemt fra 1800-tallet til i dag, og hvis det kun er mændene, der har fortalt oldtidshistorien. Kvinders roller i historien er underbelyst i forhold til mænds – også i den arkæologiske verden. Det vil vi ændre.

Journalister vil ofte skrive Danmarkshistorien om på et tyndt grundlag. Når vi skriver kvinder ind i dansk arkæologihistorie og ændrer de faglige tolkninger af køn i faget og i oldtidshistorien, så skriver vi faktisk Danmarkshistorien om på et stærkt, fagligt grundlag.

Projektets forskningsspørgsmål er ”Hvor er arkæologiens glemte mødre, hvad betyder kvinders tilstedeværelse/fravær i dansk arkæologi 1800-2025, og hvordan kan samtidsrelevant genderarkæologisk forskning i kulturarv øge ligestillingen og gøre os klogere på køns betydning i et titusindårigt perspektiv?”

Baggrund

Dansk arkæologi er alvorligt bagud i forhold til genderarkæologi sammenlignet med vores nabolande, der har anvendt og udviklet feltet siden 1990’erne (se bilag med advisory board). Det vil vi ikke være længere, når AGM skaber nye, genderarkæologiske undersøgelser af kvinders roller og betydning for faget i et forskningshistorisk perspektiv med særligt fokus på tolkninger af kvinders roller i forhistorien. Der er ikke tidligere udført et lignende projekt i dansk arkæologi.

I 2023 udkom en ny bog om kvinder i arkæologi på verdensplan. Dansk arkæologi var ikke med. Flere tiltag som spanske ArqueólogAs, tyske Propylaeum Vitae og AktArcha og engelske Trowel Blazers synliggør kvindelige arkæologer og deres bidrag i bøger, artikler, databaser, hjemmesider og sociale medier. AGM er en del af den bevægelse, der forsker i og formidler kvinder med et todelt fokus på fagets udøvere og kønnede tolkninger.

AGM taler ind i en ny kvindehistorisk tendens med kvindeforhistorie og synliggørelse af kvindelige arkæologer og tolkninger af kvinder i oldtiden. Vi formoder, at der er flere som amatørarkæolog Augusta Zangenberg, historiker Anna Hude, filolog Lis Jacobsen, amatørarkæolog Anna Elsa Hornum, autodidakt tekstilarkæolog Margrethe Hald og amatørarkæolog Inger Sylvest.

Mange af Arkæologiens Fædre var amatørarkæologer. Vi husker dem som de første danske arkæologer. Augusta Zangenberg huskes som danselærerinde, selvom hun opdagede Lindholm Høje. Anna Elsa Hornum huskes som amatørarkæolog Jens Winthers husbestyrerinde. Der må være mange flere kvinder i arkæologien, der er blevet glemt. Dertil kommer Anna Hude og Lis Jacobsen, der begge beskæftigede sig med arkæologiske emner. De var ikke arkæologer, men deres betydning er stor i et genderarkæologisk perspektiv.

Produkter

AGM består af en særdeles erfaringsrig gruppe kvindelige arkæologer, og vi forpligter os på at levere følgende, der både henvender sig til peers og den brede befolkning:

•  Fagfællebedømte artikler

• Afsluttende konference på engelsk

• Manuskript til bogen Arkæologiens Glemte Mødre

• Populær skriftlig formidling (videnskab.dk, Skalk, Horsens Historier)

• Podcast-serie i 10 afsnit

• Online populær formidling sociale medier