kvinARK

Mission: Gør kvinder i arkæologien mere synlige

I år er det 150 år siden danske kvinder fik lov til at læse på universitetet. Den vigtige milepæl er vi med til at markere på Museum Horsens med projekterne Arkæologiens Glemte Mødre (AGM) og kvinARK. AGM finder de kvinder, der har bidraget til dansk arkæologi fra arkæologiens barndom til i dag. kvinARK er et nordisk netværk for og om kvinder i arkæologi. kvinARK og AGM er delprojekter i samme projekt, der ledes af Katrine Balsgaard Juul med kyndig hjælp fra Signe Helles Olesen.

Formål

Formålet med AGM og kvinARK er at øge ligestillingen i dansk arkæologi ved at dokumentere og synliggøre kvinders bidrag til arkæologifaget i mere end 200 år. For at lykkes med det har vi ansøgt om fondsmidler til at etablere en hjemmeside, der skal fungere som den platform, som netværket udgår fra.

Plads til kvindelige & mandlige pionerer

Anerkendte mænd som R. Nyerup (1759-1829), C.J. Thomsen (1788-1865), J.J.A. Worsaae (1821-1885) og S. Müller (1846-1934) grundlagde Nationalmuseet og dansk arkæologi. Vi arkæologer kalder dem arkæologiens fædre, men kan det virkelig passe, at der ikke var kvindelige pionerer i Danmark? I udlandet er der talrige eksempler på tidlige, kvindelige arkæologer som tyske Johanna Mestorf (1828-1909), svenske Agda Montelius (1850-1920) eller Hanna Rydh (1891-1964), finske Ella Margareta Kivikoski (1901-1990) og engelske Gertrude Bell (1868-1926).

Augusta Zangenberg (1846-1915) er en dansk pioner fra arkæologiens barndom. Hun samarbejdede med Nationalmuseet om udgravninger af køkkenmøddingen Signalbakken i Aalborg i 1884-1885. I 1897 kaldte S. Müller hende en lidt for ivrig amatør, da han ikke ønskede, at hun fortsatte sine undersøgelser af Lindholm Høje, som hun opdagede. Hvad mon der ellers gemmer sig i Nationalmuseets arkiver om hende og andre kvinder, der ikke havde adgang til den akademiske verden, men alligevel bidrog til arkæologifaget.

Der må være mange flere kvindelige pionerer i museernes arkiver. På sigt bør alle danskere kende amatørarkæologer som Augusta Zangenberg eller Anna Elsa Hornum (1877-1971) og de første, kvindelige akademikere som Anna Hude (1858-1934) og Lis Jacobsen (1882-1961), der alle bidrog flittigt til den samlede viden om fortiden. 

Skarpvinklende journalister skriver ofte, at Danmarkshistorien skal skrives om. Med vores projekter kan vi faktisk skrive Danmarkshistorien om på et stærkt, fagligt grundlag.

Et nyt nordisk samarbejde og netværk

Vi samarbejder med kvindelige arkæologer i ind- og udland. Vi vil skabe en nordisk platform som et åbent, frit rum, hvor arkæologer og andre kan lære om AGM og blive en del af kvinARK. Et sted hvor arkæologer, historie- og kønsinteresserede kan mødes og lære om kvindelige arkæologer, udveksle ideer, skabe netværk, finde eksperter, dele artikler og skrive om kvindelige arkæologer og genderarkæologi. Hjemmesiden skal både være på nordisk og engelsk og styrke det nordiske samarbejde via:  

*       Biografier og portrætter af kvindelige arkæologer i Norden fra 1800-2025 

*       Informationsside om det åbne netværk kvinARK, indsendelse og kontakt 

*       Informationsside om AGM og ekspertliste

*       Opslagstavle til forskningsformidling fra AGM, kvinARK og samarbejdspartnere i form af artikler, podcasts, sociale medier, interviews, foredrag, seminarer m.m.

Vores inspiration til en nordisk hjemmeside er engelske Trowel Blazers, spanske ArqueologÁs og tyske Aktarcha, der alle samler viden ind om de tidlige, kvindelige pionerer i arkæologien på hjemmesider, i artikler, podcasts og talrige opslag på sociale medier. Det er en effektiv måde at synliggøre kvinders bidrag til faget. 

Vi er også inspireret af nyere genderarkæologiske undersøgelser af kvinders vilkår i arkæologifaget. I en artikel fra 1998 i bogen Excavating Women skriver professor emerita Lise Bender Jørgensen at kvinder kom sent ind i arkæologifaget i Danmark, og for øvrigt havde svært ved at finde deres plads. Om dette stadig er tilfældet kan diskuteres. Der uddannes nu flere kvindelige end mandlige arkæologer, og tiden er inde til at udvide forståelsen for og kendskabet til kvindernes bidrag til arkæologihistorien ved at indsamle data og viden. Kvindernes bidrag fortjener at blive formidlet på lige fod med mændenes. Kønsroller er til debat i vores eget samfund, og vi kan gøre en forskel ved at dokumentere AGM som forbilledlige fortællinger om kvindelige pionerer.

Vi samarbejder aktivt med Unn Pedersen og Marianne Moens fantastiske projekt Gendering the Nordic Past på Universitetet i Oslo.

Vi vil også gerne have et globalt samarbejde, og har netop indgået en aftale med banebrydende The New Historia stiftet af Gina Luria Walker.