📖 Kan man skrive en genderarkæologisk børnebog, hvis perspektiver er vigtige både for andre arkæologer og de børn, der lærer om livet i Norge for 1.600 år siden? Ja, det kan man godt, hvis man er lige så dygtig som Siv og Unn. De forstår at kombinere forskning med formidling, og har stærke holdninger til den kønnede oldtid. Det har de skrevet masser af fagartikler og bøger om, men det her er noget andet: En smukt illustreret børnebog. 

Hovedpersonen er en 12-årig pige, og det er selvfølgelig med vilje. Eksperterne er også kvinder. Det er en eksemplarisk måde at vise kvinders betydning i både oldtiden og den akademiske verden. Og det er bare en af grundene til at jeg elsker denne her bog.

En anden er, at den handler om følelser. Det er jo desværre ikke noget, vi ofte finder på de arkæologiske udgravninger. Men med de rigtige fortællinger, så kan vi tage vores viden om oldtiden og puste liv i den. Fylde den med mennesker. Udgangspunktet er tre gravhøje fra folkevandringstiden. Der burde skrives flere bøger som denne - både til børn og deres voksne. Bøger der forholder sig bevidst til køn, og som udfordrer den traditionelle måde at forstå jernalderens køn på. Bøger der introducerer nye rollemodeller, og ikke pr automatik handler om de store mænd med de største sværd. Jernalderens samfund var nemlig meget mere komplekst end som så.

Der er med andre ord mange lag i denne her bog, som både Batkat og jeg varmt vil anbefale. God fornøjelse med bogen!